Begrebet "demokrati" er meget svært at definere. Der er mange forskellige fortolkninger, heraf afhængig af ens politiske observans. "Den store danske Encyklopædi" v/Palle Svensson beskriver og definerer demokrati således: "Demokrati er sammensat af to græske ord, nemlig demos, som betyder folk og kratein/kratos/kratia, som betyder styre, magt eller herredømme. Sammensat kan dette jo nemt blive til folkestyre, hvilket vel også er den umiddelbare opfattelse af ordet demokrati.
Det danske demokrati, folkestyret, bygger på tanker, der blev udviklet
i Europa i løbet af 1700-tallet som en reaktion af det kongelige enevælde,
der forgreb sig på undersåtternes frihed. Magten i samfundet skulle
ikke udgå ovenfra, men nede fra folket. Alle mennesker er født
lige og frie og har derfor ret til at deltage i valg til de lovgivende forsamlinger
på forskellige niveauer. Den frie valgret er folkestyrets fundament.
Et andet grundlæggende træk ved folkestyret er, at statsstyret
baseres på en frivillig aftale mellem den indskrænkede kongemagt
og landets borgere. Borgerne afgiver deres direkte medbestemmelse i statens
styre, men udøver magten indirekte gennem valgretten. Gennem folkeafstemninger
er der givet mulighed for den direkte folkelige magtudøvelse. Det er
ligeledes muligt at få fjernet politikere, som findes uegnede til at
have magt, gennem valgretten. Borgerne anerkender samtidig princippet om flertallets
ret til at bestemme, om pligten til at overholde lovene og til at betale skat,
yde værnepligt osv.
"Demokratia" blev først anvendt af grækerne i 400-tallet f.Kr. som betegnelse for en ny organisering af det politiske liv. Grækerne havde allerede tidligere talt om to værdier i deres politiske liv, nemlig retten til at tale i den styrende forsamling og lighed for loven. Folket (demos) mødtes i forsamling for at drøfte offentlige spørgsmål, og dette blev opfattet som den suveræne myndighed og ordet "demokrati" blev betegnelsen for den nye styreform. Det athenske demokrati blev således indført ved en række reformer, bl.a. af Solons og Kleistheus' i 500-tallet f.Kr. Demokrati adskiller sig fra - især på det tidspunkt kendte - klassiske styreformer som monarki og tyranni, hvor primært en person styrer.
Det lyder jo alt sammen flot og demokratisk i vor nutidige forstand, men sådan var det ikke. Sagen var og er den at folk (demos) defineres/fortolkes forskelligt. I det klassiske Grækenland - men også i vores moderne tidsalder, udelukkes dele af demos/folket som uegnet eller ukvalificeret til at være medbestemmende. Såvel i det klassiske Grækenland som i vor moderne samfund er børn udelukket. Grænsen for hvornår man er barn har svinget gennem tiderne, i dag er man barn i den demokratiske forstand til man er 18 år i de fleste demokratiske samfund.
I det Athenske demokrati blev flere voksne end børn udelukket idet
demos/folket kun udgjorde et mindretal af den voksne befolkning. Dette skyldes
at slaver, kvinder og personer uden athensk statsborgerskab (de såkaldte
Metøker) var udelukket. Dette forhold blev først i det 20. århundrede
ændret fuldt ud til at folket var alle voksne indbyggere.
Stemmeretsreglerne har dog ændret sig. I Danmark kan indvandrere f.eks.
stemme til kommunal- og amtsrådsvalg, hvis de har haft bopæl i
Danmark i 3 år, hvorimod der til folketingsvalg kræves dansk statsborgerskab.
At folket styrer har der altid været forskellige opfattelser af, men fra det klassiske Grækenland og til slutningen af det 18. århundrede var demokrati forbundet med folkets direkte deltagelse i den politiske beslutningsproces. Demokratiet var forbundet med bystaten, en geografisk udstrækning og et overskueligt indbyggertal, hvilket gjorde det muligt at samle folket til drøftelse og afgørelse af offentlige anliggender. Denne styreform blev imidlertid umulig efterhånden som staterne blev store og folkerige. Det var praktisk umuligt at samle alle til den demokratiske proces, hvorfor opbygningen af et repræsentativt demokrati skete gennem valg af medlemmer til et repræsentationsorgan med et eller flere kamre.
Læs videre:
Robert A. Dahl, Democracy and its Critics, New Haven: Yale university press, 1989.
David Held, Models of Democracy, Cambrigde: Polity Press. 1988, 2.ed. 1996.
C.B. Macpherson, The Life and Times of Liberal Democracy, Oxford University Press, 1977.
Mogens Hetrman Hansen, Demokratiet i Athen, København: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck, 1993.
Alf Ross, Hvorfor Demokrati?, København: Munksgaard, 1946, 2. udgave,
1967.
Palle Svensson, Theories of Democracy, 1995.
