Hvorfor tænker vi som vi gør i dag? Hvorfor har vi de værdier som vi har i dag? Hvor kommer begreberne etik og moral fra? Det går alt sammen tilbage til de gamle grækere. Eller mere præcis de græske filosoffer. Her er en oversigt over de 3 græske filosoffer der har præget vores tænkemåde mest.
Sokrates (ca. 470-399 f.Kr.) var lærer for Platon, hans filosofi kendes derfor hovedsagligt fra Platons værker, der giver et stærkt idealiseret billede af ham.
Sokrates mente at den sande indsigt kunne opnås ved erkendelse, og at denne indsigt kunne vækkes til live hos alle, blot ved at stille de rigtige spørgsmål.
Sokrates blev dømt til døden og henrettet med gift (skarntydesaft) for samfundsfjendtlig virksomhed gennem filosofisk påvirkning af Athens ungdom.
Selvom Sokrates intet skrev, har han i Europas kultur i århundreder stået som et ideal med hensyn til retskaffenhed og humanistisk sindelag.
Platon (427-347 f.Kr.) var af fornem slægt, født i Athen og opvokset med gamle adelstraditioner og en aristokrats (:overklasse) mentalitet. Han havde i sin ungdom politiske ambitioner, hvilket han blev støttet i af mændene bag det styre, som regerede i Grækenland inden demokratiet blev indført, Tyranstyret. Men Platon kunne ikke stå inde for Tyranstyrets voldelige fremfærd, og opgav derfor sine ambitioner om at gå ind i politik til fordel for filosofien, som han blev stærkt optaget af efter at have mødt Sokrates.
Omkring 385 f.Kr. grundlagde Platon en skole, Akademiet, som han ledede til sin død. Akademiet eksisterede - kun med enkelte afbrydelser - indtil det i 529 e.Kr. blev lukket af den romerske kejser Justinian, som mente at det var organiseret som et religiøst fællesskab. Akademiet er siden blevet kaldt Europas første universitet.
Platons filosofi byder på den første samlede filosofiske gennemtænkning af virkeligheden og har haft en bred indflydelse på europæisk kultur. Hans forfatterskab, som sandsynligvis tog sin begyndelse i 380'erne f.Kr., var dybt præget af politisk interesse. Centralt står undersøgelsen af mennesket som erkendende og handlende væsen. Udgangspunktet var et opgør med sofisterne (:lærere i talekunst og argumentation, som søgte at vise at intet kunne bevises endegyldigt og at al succes i videnskab og politik derfor udelukkende var betinget af veltalenhed og evnen til at lave sofismer, forløbere for senere tids relativisme (:den filosofiske anskuelse der benægter den objektive sandhed) og skepticisme (:filosofisk retning der benægter muligheden af objektiv erkendelse), anså verden som et produkt alene af menneskernes subjektive opfattelser, meninger og interesser, hvorfor objektiv erkendelse var umulig og ingen normer havde gyldighed).
Platon udviklede sin filosofi gennem samtaler med Sokrates. Kernen i Platons verdenssyn og filosofi er idélæren. Idélæren er opfattelsen af, at der er 2 verdener: Den verden vi lever i, sanseverdenen - og virkeligheden bag vores sansede verden, idéernes verden, hvor idéerne er det sande og gode. Ifølge Platon har individets sjæl eksisteret i idéverdenen før legemets fødsel. Han mente ligeledes at al erkendelse er erindring, som man har i præeksistensen og at den rette undervisnings-metode er den sokratiske, hvorigennem læreren vækker elevens viden gennem spørgsmål.
Platons filosofi rummer i sig alle tendenser fra tidlig græsk filosofi, bl.a. pythagoræisme (:betegnelsen for en matematisk filosofi), og er ligeledes inspireret af græsk mysteriereligion, bl.a. orfismen (:betegnelse for religiøse bevægelser i oldtidens Grækenland med en særlig mytekreds).
Aristoteles (384-322 f.Kr.) blev født i Stàgeiros. Fra 367-347 f.Kr. var han medlem af Platons akademi, men grundlagde i 335 f.Kr. selv en skole i Athen, kaldet Lykeion eller Den Peripatetiske Skole. I 323 f.Kr. måtte han dog forlade Athen af politiske årsager og døde i Khalkis samme år
Aristoteles og hans filosofi betragtes i dag som den mest indflydelsesrige i filosofiens historie. Først og fremmest fordi Aristoteles grundlagde de filosofiske og videnskabelige discipliner og opdelinger i fagområder, som stadig er gældende den dag i dag. Han regnes derfor for den egentlige grundlægger af logikken, fysikken, biologien, psykologien og poetikken.
Aristoteles viderebygger på mange måder det, som Platon påbegyndte, men ud fra et meget mere logisk og naturvidenskabeligt udgangspunkt. Derfor er det især begreberne substans/egenskab, form/materie, virkeårsag/formål og mulighed/virkelighed, som præger Aristoteles tænkning.
Omdrejningspunktet for Aristoteles´ filosofi er fysikken ( græsk fysis = natur), hvor han undersøger de naturlige ting og processer. Men modsat hans lærermester Platon ser Aristoteles ikke verdens orden som en overordnet ideelt mønster, men som en iboende struktur i tingene selv.
Flere af Aristoteles´ værker har for altid præget den vestlige civilisation, især Nikomacheiske Etik, som er en af de mest indflydelsesrige bøger i europæisk kulturhistorie, fordi det er i denne bog at etik grundlægges som en filosofisk disciplin.
Læs videre:
Niels Henningsen, De første græske filosoffer, 1994.
William Norvin, Sokrates, 1933.
