Når mennesket undre sig
"På grund af sin forundring" siger Aristoteles, "begyndte
mennesket både i vor tid og i fortiden at filosofere" ( Den græske
filosofi fra Thales til Sokrates, side 9). Denne filosofiske forundring er
ikke en overraskelse over det eller det usædvanlige eller forfærdelige
der sker i verden, det er en forundring over tilværelsen selv. Så
gådefuld er verden vi tilhører at menneskeånden, så
snart den ikke er opslugt af øjeblikkets krav, må standse op
og spørge. Hvad er dette bevidste liv, der glimter frem i et sekund
af evigheden, hvad er meningen dermed, hvor kommer vi fra og hvor går
vi hen? Hvad er denne brogede og uudtømmelige mangfoldighed af ting
og væsener, som vi opfatter med vore sanser? Jeg ser en forandring ske
i verden og forklarer den ved at henføre den til en årsag. Denne
årsag har igen en anden årsag, denne atter en tredje, en fjerde
osv. Men denne bestandige årsagskæde - hvad er den med sit sidste
led bundet til? Eller er den slet ikke bundet fast til noget? Hvad er altings
sidste grund? Mennesker fødes og dør, riger falder, kulturer
blomstrer og visner - er alt dette blot et skuespil spillet for ingen, eller
er der en eller anden skjult mening med det? Og i så fald - hvad er
tilværelsens sidste og endelige mening, hvad er vort livs bestemmelse
og opgave?
Sådan har mennesket altid spurgt og undret sig over, også den
dag i dag. Om de svar de har forsøgt at give, får vi en del at
vide om i filosofiens historie. Men noget mere og vel også mere værdifuldt
giver den os besked om: nemlig om hvordan disse sidste og største grundspørgsmål
på forskellige tider og af forskellige mennesker er blevet stillet.
Og hvor mærkeligt det end lyder, er det nu engang sådan at det
ikke er problemløsningerne, men problemstillingerne der betyder mest
i filosofiens historie.
At stille de rigtige spørgsmål
Der har været flere filosofiske måder at tænke på
og skeptikere og pessimister slutter heraf at vi ikke er blevet et hak klogere.
Det er overfladisk og hjerteløs at tænke sådan, for vi
kan lære uendeligt meget at de store tænkere. De store tænkere
kan bl.a. lære os at stille tilværelsens grundspørgsmål
rigtigere og alene dette betyder mere end man tror.
Filosofiens og videnskabens betingelser
Filosofien og videnskaben opstod samtidig og under de samme historiske og
psykologiske betingelser da disse betingelser var til stede, dvs. fra omkring
500-400 f.Kr. hvor det rigtig tog fart. Med dette menes: da sandhedsværdien
blev en egenværdi, noget som værdsættes for sin egen skyld,
ikke blot som et middel for noget andet. Man må ikke glemme at betingelsen
for al videnskab og al filosofi er at teorien frigør sin fra livet.
Først da bliver den istand til på rette måde at gavne livet.
Denne betingelse finder vi først hos grækerne og derfor regner
vi dem med fuld ret for videnskabens og filosofiens skabere. Kulturen har
uendelig meget at takke dette folk for. Dette betyder ikke at den græske
filosofi er opstået uden kontakt med andre folk. De lærte også
meget af Egypten, Babylon og vel også af Indien. Men det var hos grækerne
at den store tanke slog rod: at teorien har værdi for sin egen skyld
og er frigjort fra alle andre hensyn. Dette er uden tvivl grækernes
største indsats i menneskelig kultur.
Filosofien og videnskaben i forandring
Filosofi og videnskab er et og samme begreb. Det hed sig: At filosoferer betyder
at forske efter sandheden for dens egen skyld, dvs. at drive videnskab. Lidt
efter lidt indtræder imidlertid en forandring. De forskellige grene
af videnskaben, de forskellige filosofier, får deres bestemte arbejdsområde.
Men ved siden af dem består filosofien som en videnskab med problemer
og opgaver, der ikke går op i nogen specialvidenskab. Specialvidenskaberne
byger alle på visse forudsætninger, som det bliver filosofiens
opgave at efterprøve. En sådan forudsætning er f.eks. den,
at alt hvad der sker har en årsag. For filosofien er dette ikke noget
selvindlysende , men derimod et forhold der giver grund til eftertanke og
granskning. Og ligesom videnskaberne har udgangspunkter og forudsætninger
af filosofisk art, kommer de også til at stå overfor afsluttende
spørgsmål som filosofien må prøve at få rede
på. Men dertil kommer at filosofien tager spørgsmål og
opgaver ud over de rent teoretiske. Den søger ikke blot verdensvisdom
, den søger også livsvisdom. Den spørger om hvordan vi
skal bringe vort liv i overensstemmelse med idealerne. Den opstiller normer
eller idealer for livet, den enkeltes som samfundets.
Dette betyder dog ikke at filosofien isolerer sig fra videnskaben, overhovedet.
Specialvidenskabens opdagelser virker tilbage på filosofien og denne
igen på specialvidenskabernes problemstillinger. Det er dog vigtigt
at de filosofiske problemer klart og tydeligt holdes afgrænset fra de
særlige videnskabelige problemer.
Ingen filosofi uden videnskab og omvendt
Filosofien står med sin egenskab til at anskue verden og livskunsten
ikke blot i nær kontakt med sin tids videnskab, men også med hele
dens kulturvirksomhed som religion, kunst, sædvaner og livsførelse.
Filosofiens historie er et stykke kulturhistorie.
Foruden videnskabens stilling og den almene kulturbevidsthed er endnu en tredje
faktor væsentlig i filosofien, nemlig tænkerens personlighed.
Filosofien er mere end nogen anden videnskab personlighedens værk. Det
er disse menneskers reaktion på livet og dets magter der sætter
præget på deres filosofi. At forstå filosofiens historie
betyder derfor også at forstå de store tænkere på
hver deres særlige måde.
Må leve sig ind i filosofien for at forstå den
Et filosofisk tankeværk kan aldrig til fulde forstås af den der
ikke på en eller anden måde føler at det kommer ham ved.
At forstå betyder at leve sig ind i noget og udfra en tænkers
egne forudsætninger, søge at tænke frem på ny hvad
han har tænkt og fremfor alt trænge ind til det grundsyn som er
hans. Hvert filosofisk system springer frem af en grundoplevelse, et syn som
filosoffen senere forsøger at fæstne i begreber. Vi som forsøger
at forstå disse tankeværker, må ud fra begrebskonstruktionerne
forsøge at nå ind til det centrale grundsyn. Og når vi
kan begynde at ane dette grundsyn, er vi på vej til at forstå
filosoffen. En sådan forståelse forudsætter det man kalder
intellektuel sympati. Den forudsætter at vi selv oplever noget af den
spænding som har virket bag hans problemstillinger. De gamle græske
tænkere mente at åndelig forståelse var umulig uden et vist
åndsslægtskab, en vis jævnbyrdighed. Det gælder for
alt åndsliv og ikke mindst for filosofien.
En græsk filosof
Filosofien, et menneskeligt produkt af tankearbejde
Filosofien er et produkt af menneskeligt tankearbejde. Dens historie er en
proces i hvilke vi ser bestemte linier, som lader os følge en menneskeåndens
vandring mod lys, klarhed og bevidsthed. Dette medfører at filosofiens
historie er af større interesse for filosofien selv end tilfældet
er med de andre videnskaber. Den som vil forstå et filosofisk problems
natur, må følge det til dets udgangspunkt, efterforske hvilke
faktorer der har drevet det frem og hvordan det er blevet knyttet sammen med
andre problemer.
Platon, Aristoteles og andre store filosoffer lever endnu i dag i moderne
tankegang og den som vil forstå denne må lære dem at kende.
Filosofiens historie er os ikke uvedkommende. Den fortæller os noget
evigt nyt og den fylder os med kærlighed og stor respekt for store tanker
og mennesker.
Læs videre: Den græske Filosofi fra Thales til Sokrates.
Ahlberg, Alf.
Første danske udgave udkom i 1946.
