Vi nærmere os tiden til endnu en begivenhed. I år 2004 skal De Olympiske lege holdes igen og denne gang i landet det hele startede, Athen.
Hvordan opstod og hvad var formålet med de Olympiske lege?
Det, der i dag er verdens største begivenhed begyndte, i det gamle
Grækenland. Til at begynde med var det en del af en religiøs
fest, holdt i guden Zeus´ ære. Dette foregik på et helligt
sted kaldet Olympia. De grækere der kom hertil Zeus´ helligdom,
delte alle samme tro og sprog.
Atleterne var alle mænd fra hele den græske verden. Lige fra Iberis,
Spanien, i vest og Tyrkiet i øst. Dette hellige sted var opkaldt efter
bjerget Olympia, det største bjerg på det græske fastland.
I den græske mytologi var dette hjemsted for de største guder
og gudinder.(Olympia, s. 9-10)
Det ejendommelige ved sporten er, at den er både alvor og leg. Historisk
set er idrættens "forældre", religionen og legen. Fra
dem har idrætten arvet sin på én gang alvorlige og muntre
karakter. Naturligvis må idrætten ikke glemme sit udspring i legen.
Alligevel er idrætten først rigtig sport, når den er alvor.
Hvis idrætten forbliver på legens stade, vokser den sig aldrig
stor og ædel. Netop denne storhed var karakteristisk for den græske
sport. (Olympia, s. 9)
Det var ikke blot en bestemt samfundsklasse der havde tid og råd til
at dyrke idræt i fritiden. Og det drejede sig heller ikke om en professionel
gruppe af idrætsfolk, der underholdt en majoritet af tilskuere, men
hele folket var med og betragtede idrætslivet som en national sag. For
leg kender ikke til anstrengelse. Børn bliver hurtigt trætte
af deres leg og holder op. Men den ægte idrætsmand fortsætter
udover træthedsgrænsen til sammenbruddet - for sporten skyld.
Idrætsmanden må give sig selv helt og fuldt, ellers er det ikke
sport. Det forstod grækerne meget vel. Det ligger gemt i det græske
ord atlet. Dette ord hænger sammen med et andet: athlos, der betyder
kamp eller prøve. En atlet er den mand, der frivilligt underkaster
sig kampen og glædes ved dens anstrengelse.
Belønninger og præmier spillede en vis rolle i græsk sportsliv,
men var alligevel ikke nær så vigtig som æren. I Olympia
var præmien en beskeden krans af den vilde oliven (kótinos),
der voksede bagved Zeustemplet. Intet stod for en græsk atlet højere
end at vinde denne krans.
Diskos kast
De første lege blev afholdt i år 776 f.Kr. og den eneste disciplin
var løbet over længden 192,27 meter rundt på stadionet.
Det var efter sigende de første 13 olympiader. Legene udviklede sig
til en større begivenhed og i det 5. århundrede f.Kr. bestod
de af et 5-dages program. Disciplinerne inkluderede: Tre løb til fods,
senere spydkast, længdespring, brydning, løb og boksning. Marthon
var ikke en del af oldtidens OL, det er en moderne disciplin, der blev introduceret
i 1896, da legene blev afholdt i Athen.
I dag er de Olympiske lege næsten de samme men med flere varianter indefor
sportsgrenen.
Løb, med 8 forskellige varianter:100m, 200m, 400m, 800m, 1500m, 3000m,
5000m og 10000m,
Spring, med 4 forskellige varianter: Højdespring, Stangspring, Længdespring
og Trespring.
Kast, med 4 forskellige varianter: Kuglestød, Diskoskast, Hammerkast
og Spydkast.
Stafet- og hækkeløb, med 4 forskellige varianter: 4x100m, 4x400m,
100m hæk og 400m hæk.
Hvorfor holdt de Olympiske lege op?
I 146 f.Kr. blev Hellas en romersk provins. Hermed var grækerne ikke
mere de eneste, der måtte deltage i legene. I 330 e.Kr. blev kristendommen
statsreligion i Romerriget, og da Olympiske lege afholdes til de gamle græske
guders ære, blev de hurtigt en torn i øjet på de romerske
magthavere. I 393 e.Kr. forbød kejser Theodosius I at legene blev afholdt.
Herefter gik det tilbage for de Olympiske anlæg. I 420 e.Kr. gav kejser
Theodosius II ordre til at Zeuztemplet skulle ødelægges. To store
jordskred i årene 552 og 551 e.Kr. fik store dele af bjerget Kroniaon
til at styrte ned over området, der yderligere blev dækket med
et lag mudder på 4-15 meters tykkelse ved floden Alpheios´ enorme
oversvømmelse.(info, Internet, www.dif.dk/ol/historie).
Legene gik langsomt til glemslen, men i 1894 lykkedes det den franske Baron
Pierre de Coubertin at skabede moderne Olympiske lege. Igen kunne man forene
og samle folk fra alle nationer. På kryds og tværs af hudfarve,
religion og samfund. Så de Olympiske lege er igen blevet et samlingspunkt
hvert 4 år. Nu for alle nationerne verden over.
Formålet med legene nu er fællesskab, engagement, disciplin og
sport. Nu er det blevet konkurrence deltager imellem. Det handler stadig om
æren og titlen, men dengang var det for at ære Zeus´ .(en
gud i gammel tid). I dag er det ikke for nogens ære, men for en selv.
Betydningen af De Olympiske ringe på flaget:
5 ringe, der griber ind over hinanden i symbol for de Olympiske lege. Har i rækkefølge farverne blå, gul, sort, grøn og rød, dvs. de farver, af hvilke alle nationers flag kan sammensættes. Under dem sættes mottoet Citius, Altius, Fortius, latin for Hurtigere, højere, stærkere. (info, Internet, www.dif.dk)
Betydningen af den Olympiske ild:
Symbol for De Olympiske lege. Ilden tændes ved solens stråler, der samles i et hulspejl i Olympia i Grækenland og føres derfra ved hjælp af et fakkelstafetløb til den by, hvor legene afholdes. Her markeres deres åbning ved, at faklen tænder en ildskål, som brænder under legene. (Brugt første gang i Berlin 1936) (info, Internet, www.dif.dk)
Næste gang det skal afholdes er i år 2004 i Athen. De ville gerne have haft afholdt de Olympiske lege i 1996, da det havde været til i 100 år, men desværre. Så det bliver blot 8 år efter.
Referenceliste:
- Leo Hjortsø, Olympia, 1960
- Info.Internet.www.dif.dk, 1999
- Info.internet.www.dif.dk/ol/historie, 2000
