Erhvervsforhold og økonomi
I slutningen af Perikles´ regeringsperiode, altså omkring 430
f. kr., var Athens årlige indtægter i statsbudgettet 1000 talenter
dvs. 60,000 miner eller 6,000,000 drachmer. Heraf kom 3/5 fra forbundsfællerne
det det deliske søforbund i form af afgifter til forbundskassen, som
stod til Athens rådighed. Resten kom ind fra en havnetold på 2
% og en markedsafgift, en slags moms på 1 %.
Andre indtægts muligheder som også blev brugt, kan nævnes
ting som udlejning af statsjord og bortforpagtede sølvminer, slaveauktioner
etc.
Også betalte man faktisk også en statsskat for, at arbejde i det
gamle Attika hvis man var "fremmed" ( Metøker )
En mønt fra oldtidens grækenland
Af alle disse indtægter gik 250 talenter til flådens opbygninger,
vedligeholdelse og til mandskabets aflønning. Det øvrige forsvar
var billigere, rytterne kostede staten 40 talenter og fodfolket noget mindre.
Det hænger sammen med at de selv betale deres hoplitudrustning.
Andre udgifter staten havde, var tabt arbejdsfortjeneste ved udførelse
af offentlig hverv, i det 4. århundrede . Men også når folk
skulle møde op til den store folkeforsamling. Får at møde
op til en folkesamling modtog man 3 oboler.
Udover det, var der selvfølgelig også penge der skulle bruges
på vedligeholdelse af offentlige bygninger, templer, søjlegange,
gymnasier, rådssal og teatre. Præcis som man kender det fra vores
egen tid.
Lønninger :
I det gamle Athen var det meget forskelligt, hvad folk havde af indtjenings
muligheder, og dermed også begrænset overlevelse.
En almindelig lærer kunne ca. tjene 500-700 drachmer årligt,
sofister 50 drachmer pr. lektion, en fløjtespillerske 110 drachmer
pr. aften. Men ser man klassiske erhverv som handel og især bankvirksomhed
så kunne der tjenes store penge.
De eksempler må siges at være atypiske og ikke betegnende for
almindelige menneskers liv.
Af regnskaberne for tempelbyggeri, fremgår det at en faglært arbejder
I 400 f. kr. tjente 1 drachmer pr. dag.. Denne løn blev udbetalt til
stenhuggere , tømrere og arkitekter som arbejdede på Erechteion-templet
på Akropolis i Athen. Men "allerede" i 345 f.kr tjener arkitekten
2 drachmer om dagen, medens hans underarkitekt kun fik 4 oboler ( 2/3 drachmer
) - formentlig en lærlingeløn.
Hvis man kigger på nogle andre eksempler kan man se at lønnen
faktisk er blevet fordoblet fra 4 århundrede til 3 århundrede.
Valuta i det gamle Atikka i 5. og 4 århundrede:
1 talent = 60 miner
1 mine = 100 drachmer
1 drachmer = 6 oboler
( Livet i det klassiske Athen, side 43 )
Læs videre:
Livet i det klassiske Athen
Ansigt til ansigt med grækkerne.
