At være borgere i det antikke Athen betød at man havde flere
rettigheder. Som borger kunne man være med i det politiske system, man
kunne skrive sig op til 500-mands rådet i sin hjemegn, der blev så
trukket lod på folkesamlingen om hvem der skulle være med i 500-mands
rådet, de fleste i 500-mands rådet blev brugt til at besætte
stillinger som embedsmænd, herunder nævningehvervet i folkedomstolene.
Metoiker og slaver havde ikke sådanne rettigheder. Denne opdeling fandt
sted fordi at metoikerne (de fremmede), der var tilflyttet Athen, havde deres
levevej med handel og håndværk som ikke blev anset for at være
en rigtig "måde" at leve på. Slaverne samfundsstatus
var ens, de havde ingen indflydelse på politik, de var til som et redskab
for deres herre (borgerne og i vise tilfælde også metoikerne.)
Den rigtige måde at leve på ifølge borgerne var at leve
politisk, filosofisk eller et kunstnerisk liv.
En mandlig borger havde ret til, efter han var fyldt 20 år at deltage
og stemme på folkesamlingerne, og når man var fyldt 30 år
kunne man blive embedsmand eller nævning i folkedomstolene.
Det var også kun borgere der kunne eje fast ejendom. Men i 451 f.kr.
lavede Perikles en lov om at man kun var Athensk borger hvis begge ens forældre
var født Athenske borgere.
Der var selvfølgelig også pligter hvis man var Athensk borgere,
man skulle aftjene værnepligt i to år. Så var man medlem
af reserven og kunne risikere at man kunne blive indkaldt til krig, indtil
man var fyldt 59 år. Man skulle også betale skat, men det mærkede
de fleste borgere ikke mærke til, kun nogle lette omsætnings afgifter
samt en direkte skat, det var kun de rige borgere der blev pålagt relative
store formuer.
De egentlige borgere er den mest betydningsfulde inden for den kategori af
borgere, metoiker og slaver, selv om de kun var omkring 30.000. (mænd)
borgere, det vil svare til en befolkningsgruppe på ca.100.000.-140.000.
hvis man tæller deres koner og børn med.
Metoikerne
En metoik var en fremmedarbejder der var tilflyttet Athen for at arbejde. Grunden til at den almindelige borger kunne bruge al sin tid i det politiske spil og ikke tænke på hvordan han skulle brødføde sin familie, var at metoikerne og slaverne var dem der produceret madvare. Metoikerne flyttede til Athen på grund af erhvervslivet, der var mange af dem der blev rige på f.eks. handel og manufakturvirksomhed nogle af dem blev rigere end andre borgere. Rige metoiker havde også slaver til at hjælpe i huset på marken. De metoiker der blev rige på handel og manufakturvirksomheder blev oftest anset af borgere også i de "finere" lag, men de havde ingen politisk indflydelse fordi som sagt før deres måde at leve på var ikke "fine" ifølge borgeren. Hvis en metoik blev krænket kunne han tage det til folkedomstolene. Men ellers kunne han ikke gøre noget. Metoikerne skulle også aftjene værnepligt i 2 år. De skulle også betale skat som var en personskat fordi de var fremmed og hvis de havde virksomheder var der også en formueskat der skulle betales. En metoik kunne ikke blive gift med en borger selv om en metoik var rig og anset. Der var også en anden gruppe af metoiker som var, frigjorde slaver, de nået aldrig nogen speciel status i den sociale rangorden blev ej heller rige. Metoikerne udgjorde ca. 15.000 (mænd). Det vil svare til en befolknings gruppe på 70.000-110.000. hvis man tæller deres koner og børn med.
Metoikkerne
Slaverne
Slaverne i det antikke Athen er opdelt i to grupper. Den ene gruppe er dem
som man kender som rigtige slaver med lænker og blev pisket til at arbejde.
Det arbejde de foretog sig var at arbejde i miner eller at dreje kornmøller
så resten af befolkningen kunne få brød på boret.
Denne gruppe af slaver udgjorde ca. 30.000. men det skal siges at levevilkårene
for disse slaver var umenneskelige.
Den anden gruppe slaver var husslaver som varetog sig opgaver som kokke, dørvogtere,
pædagoger, og tjenestepiger.
Denne gruppe slaver blev gjort til en del af familien de var hos ved et religiøst
ritual, de blev endda begravet sammen med resten af den familie de var hos.
Men alle slaver havde en ting til fældes. De havde overhovedet ingen
rettigheder. Hvis en slave ville gifte sig med en anden slave kunne det kun
ske hvis herren der ejet dem gav dem lov til at gifte sig ellers var der ingen
chance for det skete. Hvis de blev gift og fik børn, var børene
herrens ejendom. Men generelt havde de fleste slaver det godt, nogen slaver
nået endda samme status som metoikerne.
Udover de privatejet slaver var der også en lille gruppe der var beskæftiget
af staten som f.eks. soldater, politimænd, bødler eller sekretær
for de forskellige embedsmænd. Men alt i alt skønnes det at Athen
har haft ca.150.000 til 400.000 slaver med koner og børn. Levevilkårene
for disse har generelt ok fordi de har været hos en familie eller hos
staten og ikke arbejdet i en mine.
Læs videre:
R. Flanceliere: Dagligt liv i Grækenland på Perikles tid. 1959.
Johnny Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne. 1996.
