Grækenland ligger i det sydøstlige hjørne af Europa.
På alle sider - undtagen mod syd
hvor Grækenland ligger ud til Middelhavet - er landet omgivet af bjerge.
Men med til Grækenland hører også et utal små og
store øer der ligger spredt ud i Middelhavet. Eftersom at Grækenland
kun har vand eller bjerge de skal krydse for at komme ud af landet fik de
udviklet flåde. Så kunne de nemlig rejse over til Lilleasien og
Italien og Sicilien for at starte nogle kolonier for at få bedre landbrug.
Siden at næsten alle rejser gik øst på, blev Grækenland
meget præet af Østen, fordi kolonierne var præet af deres
leve omgivelser.
Havene omkring Grækenland
Omkring Grækenland er der to have. Det er det Joniske Hav og det Ægæiske Hav. Det Joniske Hav, som er den del af Middelhavet, der adskiller Grækenland og det sydlige Italien. Det andet er det Ægæiske Hav som er den østlige del af Middelhavet kaldes også Ægæerhavet eller Det Græske Øhav. Det er fravandet mellem Grækenland og Tyrkiet. Linien mellem Siciliens og Peloponnes' sydligste punkter er den sydlige grænselinie for Det Joniske Hav. Det er derfor Det Joniske Hav der har forbindelse til Messinastrædet på Sicilien og Den Korintiske bugt. Herudover er man nødt til at sejle gennem Det Joniske Hav for at komme til Adriaterhavet der har mange store havnebyer.
Det Joniske Hav har derfor en meget vigtig placering for handelssejlads. Som en konsekvens heraf er der mange vigtige sejlruter der går gennem Det Joniske Hav, fordi de skal sejle fra kolonierne over til moder byerne i Grækenland og sælge deres korn. Ligesom havet selv er hjemsted for et betydeligt fiskeri.
Det Ægæiske Hav Grænsen mod syd går fra Det sydlige Peoppones, og derfra til Kreta og Rhodos - for at ende i Tyrkiet. Det er - ligesom Det Joniske Hav (faktisk meget mere) meget strategisk beliggende fordi den eneste sejladgang til Sortehavet går gennem Det Ægæiske Hav og største delen af kolonierne lå i Tyrkiet. Næsten alle øerne i Det Ægæiske Hav er græske.
Havenes betydning for Grækenland
Det Joniske og Ægæiske Hav og de mange dybe bugter og de mange naturlige havne langs med kystlinien betød, at grækerne udviklede en betydeligt handel med andre kulturer. Det medførte, at grækerne selv udviklede en kultur der hentede inspiration fra mange forskellige steder indenfor og udenfor Grækenland. Det er derfor at de er præget så meget af Lilleasien, fordi det var der at de fleste rejser gik til. Men havnen og skibsfarten betød også at den græske verden efterhånden spredte sig langt ud over Grækenlands egne grænser.
Bjergene og deres betydning for Grækenland
Bjergene, der tjente som naturlige grænser og barrierer, var også
med til at bestemme Grækenlands politiske karakter. Fra meget langt
tilbage levede grækerne i uafhængige samfund, der var adskilt
fra hinanden af landskabet. Senere blev disse små samfund organiseret
i bystater. Bjergene forhindrede landbrug i større stil. De tvang derfor
også grækere til at se udover deres egne grænser til lande
hvor der var rigeligt med frugtbar jord. Grækerne drog nemlig til Tyrkiet,
Italien og Sicilien for at dyrke landbrug, da der ikke var så gode landbrug
muligheder i Grækenland og ikke så langt væk var der rigtig
gode resurser.
Læs videre:
Johan Bender, Bodil Bundgaard Rasmussen: Oldtidens Grækenland, Græske
Billeder. Munksgaard, 1983
